Forestil dig følgende scenario: En pige på 2 år har fundet en bille på legepladsen. Hun er dybt fascineret af at se den kravle rundt på fingrene. Helt opslugt af denne oplevelse henvender hun sig til pædagogen for at få mere viden. Pædagogen, som ikke har den store viden om biller, men derimod ved, at han står med en gylden mulighed for et udviklende øjeblik for både sprog, naturforståelse og selvværd, griber en iPad for at finde svar til den lille pige og gøre alt det, han bliver bedt om af samfundet. Hvis jeg så det på min legeplads, ville jeg bagefter trække den pædagog til side og sige: Sådan, det der var et klasseeksempel på god pædagogik.
Men sådan ser alle det åbenbart ikke. Regeringen og et stort flertal i Folketinget ser det åbenbart som en handling så forkert og grænseoverskridende, at det skal karakteriseres som en forbrydelse. Smag lige på det. Det skal være en forbrydelse at udvide børns sprog og begrebsverden samt at udvise nærvær og imødekommenhed, alene fordi man bruger det absolut mest anvendte redskab til at søge viden.
