’Gid nogen havde lyttet, da jeg som barn desperat råbte på hjælp!’. Sådan kunne overskriften lyde på to vidt forskellige debatindlæg.
Det ene indlæg er skrevet af Jibriil Ali, der voksede op i en somalisk familie præget af svigt og massiv vold. Han stank af tis, for blæren gav efter, når faren delte tæv ud; han forstyrrede undervisningen i skolen; han lavede kriminalitet, og omgivelserne rynkede på næsen; han blev smidt ud af skolen; han røg i ungdomsfængsel. Ingen forsøgte for alvor at finde ud af, hvorfor han gjorde, som han gjorde. Selv da han bad om at blive anbragt uden for hjemmet, slog myndighederne sig til tåls med forklaringen om, at han bare var en typisk teenager. Jibriil Ali skreg på hjælp, velfærdsstaten og civilsamfundet holdt sig for ørerne.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
