Da jeg for fem år siden indtrådte i TV 2’s bestyrelse som formand, var det med en klar præmis fra min side om armslængde til ejeren og en professionel, velkvalificeret bestyrelse, der sammen med ledelsen skulle fremtidssikre TV 2. Som bestyrelsesformand er det min opgave at passe på TV 2 og skabe de bedste udviklingsmuligheder for virksomheden.
Det er en opgave, jeg deler med TV 2’s ejere – staten. Men staten har også en række andre hensyn. Og derfor er det mit ansvar at være tydelig, når jeg oplever et stærkt foruroligende skred. Lige nu ser vi desværre, at det bliver TV 2’s ansvar at bære en hel branches udvikling på sine skuldre.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
