Debatindlæg afMaria Ørskov Akselvoll

Sociolog, ph.d. og forfatter

Forældreskabet har været til heftig debat i år. Mange er udkørt. Mange længes efter forandring.

Familiesociolog: Måske er bægeret ved at flyde over for børnefamilierne

Lyt til artiklen

En særlig reklame rettet mod kvinder fangede min opmærksomhed her i december. Den var også her, der og alle vegne; på sociale medier, i aviserne, på fortovets lysende reklamesøjler: et billede af en laber stiletklædt kvindefod, der tramper gyldne julekugler i stykker under teksten: ’Santa isn’t real – Mental load is’.

Hvad man skal mene om en reklame, der forsøger at sælge højhælede festsko til pressede mødre ved at forklæde sig som et frigørende feministisk kampråb, kan virkelig diskuteres. Men man må give Roccamore, at de ved, hvor skoen trykker hos tidens kvinder – og særligt i december, hvor pakkekalender, julearrangementer og nissevenner synes at gøre to-do-listen uendelig. For mental load er et af de emner, der virkelig har fået opmærksomhed i medierne og optaget forældre i det forgangne år; vi har fået øjnene op for, at kvinder udfører et stort usynligt arbejde ved at være hjemmets projektleder, der udtænker alle to-do-listerne og organiserer familielivet. Det er bl.a. arbejdet med at have overblikket over børnenes liv og relationer, med at huske aftaler og mærkedage, stå for fester og højtider, uddelegere opgaver i familien, have et øje på hver finger i opdragelsen og passe på følelserne og den gode stemning – oven i det synlige husholdnings- og omsorgsarbejde, som kvinder fortsat udfører mere af end mænd.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her