Samfundet er til for borgeren, og samfundet skal sikre, at den enkelte borgers ønsker imødekommes bedst muligt. Kvinder skal have mulighed for fri abort. Mennesker med handikap og ældre skal have hjælp, så livet kan leves, og syge skal tilbydes en behandling tilpasset den enkelte. Det er den velfærdsstat, vi ønsker os.
Men på ét punkt er det helt anderledes. Hensynet til den enkelte borgers ønsker og frie valg er sat ud af kraft, når det handler om selve livet. Når vi først er kommet til verden, har vi stort set mistet vores frie ret til at bestemme over vores liv. Samfundet har bestemt, at det at holde et menneske i live står over alt andet. Og det, selv om den enkelte ønsker døden, fordi evnen til at tage vare på sig selv er mistet, og/eller kommunikation med omverdenen ikke længere er mulig. At yde dødshjælp i den situation er ganske enkelt i strid med samfundets love.
