Regeringen vil med sin havplan udbygge det danske muslingeopdræt kraftigt. Således er der i havplanen udlagt et område på næsten 5.000 km2 til opdræt af muslinger.
I den lukkede Skive Fjord har man dyrket blåmuslinger siden årtusindskiftet. Med så mange milliarder muslinger i gang 24/7, 365 dage om året burde vandet i Skive Fjord være landets reneste. Men det stik modsatte er desværre tilfældet. I dag finder man i stedet et op til tre meter tykt iltslugende slamlag med tilhørende liglagen af hvide svovlbakterier i Skive Fjord, som aldrig har haft det dårligere.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

