Plagiatanklagerne mod tidligere litteraturanmelder Katherine Diez har fået opmærksomhed i mange medier, ofte lødigt og værdigt, f.eks. her i avisen. Men som det desværre ofte sker, når kendte kvinder modtager kritik, så forfalder nogle til en sexistisk vinkel.
Hos Ekstra Bladet skriver Nikita Klæstrup, at det da ikke kan overraske nogen, at Diez plagierer, for »hun bruger ikke engang sit eget ansigt«. Der ligger en problematisk sammenblanding i Klæstrups dom: Kvinden, der manipulerer med sit udseende, kan da ikke overraske nogen ved at være uærlig på andre punkter.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
