Politikere har de seneste dage været ude i alle former for medier for at prædike om det moralske ansvar, som en af Danmarks rigeste mænd har, fordi han ikke har givet en lille portion af sin formue til Randers kommune for at undgå den regning, som borgerne skal betale på grund af den katastrofe, der er i gang. Men det moralske ansvar er et tungt ord. Jeg synes derfor, at det er værd at trække vejret og kigge på, hvordan vi er endt her. I en verden i flammer, efter Danmarks vådeste år, så er jordskreddet i Ølst det, der har fået de fleste politikere op at stå og tale om katastrofer og ansvar.
I mange år er jord blevet lagt uden nogen reguleringer i bunker uden for landsbyen Ølst i Randers. Det er blevet dokumenteret via satellitbilleder, at jordskreddet startede lidt efter lidt fra 2021, hvilket endda fik Nordic Waste til at flytte et af deres huse. Den statslige og kommunale struktur har stået i baggrunden og kigget på. Pludselig, inden for meget kort tid, begynder jordskreddet at blive mere og mere ukontrollerbart. Befolkningen i Ølst og i Randers råber op, men der rækkes ikke en hånd ud. I flere måneder kan jordskreddet ses, og både Nordic Waste og staten kigger på. Endelig, da det bliver uhåndgribeligt, trækker virksomheden sig ud, og kommunen bliver nødt til at træde ind, men kan ikke undgå katastrofen, kun prøve at minimere den. Regningen er borgernes, og Nordic Waste forsvinder ud af billedet. Hvem har det moralske ansvar?
