Selv om man har en dansk uddannelse, en pletfri straffeattest og et arbejde, der bidrager til det danske samfund, så skal man ikke tro, at man er dansker, hvis man ser ud som jeg, og ens navn klinger fremmed. For det kan jo være, at man i virkeligheden er i gang med at bruge sin position til at undergrave det danske samfund indefra. Måske arbejder sådan nogle som jeg for en udansk ånd og kultur. Måske er vi i gang med at fremme en udansk æreskultur, som står i modsætning til det danske begreb om kollektiv frihed.
Det er i hvert fald den fare, der blev tegnet op, da den socialdemokratiske integrations- og udlændingeordfører Frederik Vad for nylig tog ordet fra Folketingets talerstol.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
