Jeg så tv-debatten mellem Biden og Trump alene på et hotelværelse i Lissabon, og den fik mig til at fælde en tåre. Jeg kan ikke huske et mere hjerteskærende øjeblik i en valgkamp om præsidentposten i min levetid. Årsagen er det, der blev afsløret for os: Det er en klar fejl, at Joe Biden, en god mand og en god præsident, stiller op og forsøger at blive genvalgt. Og Donald Trump, en ond mand og en sølle præsident, har intet lært og intet glemt. Han udspyr stadig kaskader af løgne, som han altid har gjort, og han er besat af de uretfærdigheder, som han mener, han er udsat for. Han er ikke i nærheden af have de egenskaber, det kræver at lede USA i det 21. århundrede.
Joe Bidens familie og hans politiske stab må hurtigst muligt gå sammen og tage den vanskeligste af alle samtaler med præsidenten. En samtale om kærlighed, klarsyn og beslutsomhed. For at give USA den bedste mulighed for at afværge truslen fra Trump til november bliver præsidenten nødt til at meddele, at han ikke søger genvalg, og at han sætter alle sine delegerede fri til demokraternes partikonvent.
