Bestyrelsesmedlem i Dansk-Israelsk Forening Ella K. Chievitz ekskommunikerer i et debatindlæg i Politiken 1. juli os 18 israelkritiske jøder fra det jødiske folk. Vi er falske jøder, må vi forstå, da vi i et debatindlæg (Politiken 25. juni) tog afstand fra, at organisationen Det Jødiske Samfund bakker op om Israels brutale krig mod Gazas befolkning. Vi er nok motiveret af had til Israel, spekulerer hun videre i debatindlægget.
Overraskende er det, at Ella K. Chievitz faktisk hævder, at Det Jødiske Samfund (DJS) kun repræsenterer sine egne ca. 1.620 medlemmer, ikke de næsten 5.000 andre danske jøder. Er det virkelig sådan, DJS forstår sig selv? Er det den organisation, Det Jødiske Samfund ønsker at være?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


