For nylig rejste udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til Indien for at lokke unge indiske sygeplejerskestuderende til Danmark. Det er et projekt, som man kan mene meget om. Selv blev jeg virkelig provokeret over det, da jeg i flere år har forsøgt at få min veninde fra Indien her til Danmark for at besøge mig.
I 2022 skulle jeg giftes, og da min kone og jeg lavede gæstelisten, tænkte jeg, at jeg selvfølgelig ville have min bedste veninde fra Indien med. Under min teologiuddannelse var jeg på udveksling i Indien i 2013, og her fik jeg en rigtig god veninde, som jeg efterfølgende har haft kontakt med. Jeg har også været tilbage i Indien og besøge hende og hendes familie.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

