De seneste mange måneder har mit feed på sociale medier været oversvømmet af vrede memes og anonyme beretninger om fremtrædende mediepersonligheder og politikere. Blandt disse hører Peter fra ’Bachelorette’, tv-vært Signe Molde og forhenværende ligestillingsminister Marie Bjerre. Oplevelsen deler jeg med de 42.000 andre følgere af Instagram-siden ’Krænkelseskulturelle memes’.
Kritikken går på, at de på hver sin måde træder forkert eller stikker uden for en del af venstrefløjens opfattelse af, hvad man må sige og mene. Peter fra ’Bachelorette’ har læst den forkerte bog, Marie Bjerre har den forkerte holdning, og Signe Molde siger de forkerte ting.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























