William Butler Yeats digt ’The Second Coming’ med de berømte linjer om, at »centret ikke kan holde, tingene falder fra hinanden«, har længe været digtet, man trak frem for at karakterisere vor tid: opløsningstiden. Digtet er fra 1919 efter Første Verdenskrig, men efter Trumps genkomst, hans anden valgsejr, ses det allevegne.
Det forstår man godt. Aldrig har den sunde fornuft haft ringere kår, og det tegner kun til at blive værre. Vi er slet ikke færdige med at indse omfanget af fornuftens nederlag efter det seneste præsidentvalg i USA. I Thomas Jeffersons og Benjamin Franklins land lever folk nu i en politisk kultur, hvor man hårdnakket kan påstå hvad som helst og slippe af sted med det. At komme med et modbevis har ingen effekt. Det er jo bare en anden sandhed.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.



























