Lyt til artiklen
Mens jeg skriver disse linjer, sidder jeg på ødegården i Sverige – den, mine forældre købte med venner i 1975, og som jeg nu, præcis 50 år senere, er ved at overtage som en del af næste generation. Omkring mig basker en citronsommerfugl og ligner en, der leder efter noget eller nogen. I trætoppene kan jeg høre en rødhals og en solsort.
I går gik vi en tur i Nationalpark Åsen. Området omkring de gamle troldhuler er blevet sat så fint i stand med gode steder at nyde udsigten, spise den medbragte mad eller udforske skoven ad stier med folkeoplysende skilte om træer, dyr og svampe. Selv toiletterne er der tænkt på med omtanke og respekt for naturen. Vi er jo i Sverige – hvor hensynet til det fælles ofte føles som en selvfølge.
