Peace, love and understanding lød slagordet, dengang blomster var symboler på en ny verdensorden. Grundstenene var allerede lagt med antikrigsbevægelsen og en intellektuelt funderet kapitalismekritik. Ungdomsoprøret ville imidlertid ikke bare af med ufred og ældretyranni. Man ønskede også en blødere verden, hvor mænd og kvinder var lige, seksualiteten fri uanset præference; hvor børn blev anerkendt som andet og mere end vordende voksne, og hvor køn, race og baggrund ikke var en hindring for, hvad man kunne gøre med sit liv.
Følgerne blev uoverskuelige. For nogle ubærlige. Men for de fleste positive. De moderne kønsroller har skabt en øget nærhed mellem forældre og børn. Reformpædagogikken har gjort, at man taler om individuelt tilpasset undervisning, og at terperi og tåbelig udenadslære ikke længere er en del af pensum. Og den omfattende autoritetskritik har afstedkommet en mere dialogisk omgangsform i de fleste sammenhænge.
