Havde det ikke været for Det Tysk-romerske Rige, var Morten Messerschmidt vokset op som muslim. Og Anders Vistisen ville have tilbragt sine dage som eunuk i sultanens palads i Konstantinopel. Men heldigvis – det tør jeg godt skrive – holdt Wien stand i 1683, godt hjulpet af den polsk-litauiske realunion og en lille håndfuld andre løse statsdannelser. Det kunne være gået helt galt. Europæerne sad med hjerterne i hænderne, fulde af rædsel og gru. For tænk hvis de vanhellige havde trukket det længste strå.
Præcis samme intensitet omgærder efterhånden de fleste valg i Europa. Er det nu diget brister? At verden, som vi kender den ender? At de højre-nationale – vor tids osmannere og vildmænd – overtager magten og ødelægger vores fælles institutioner?
