Hvem bliver borgmester i Viborg? Eller i Køge? Jeg aner det ikke. Men hvor er det spændende.
Over hele landet ulmer og syder det. De seneste uger har jeg været i Kolding, Vejle, Randers, Aarhus, Roskilde, Ringkøbing, Herning og en stor håndfuld kommuner i hovedstadsområdet. Bevares, ikke på forfattermåden, hvor du flytter ind i en utæt bolig og krydser fingre for, at ingen snupper din familiehistorie, mens du noterer størrelsen på duge og studerer lokale vejrudsigter fra 1950’erne. Men nok til at fange stemningen og se kampagnen. Og møde nogle af dem, det handler om: Vælgerne. Med et finere ord: Borgerne.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























