Der er ingen tvivl om, at julemandens aktivitet strider mod adskillige gældende regler. For det første er der hans flagrante krænkelse af GDPR-reglerne, der ikke tillader lagring af data uden samtykke og da slet ikke på baggrund af løst funderede antagelser om, hvem der er ’naughty’, og hvem der er ’nice’ – og hvad vil det i det hele taget sige? Men for det andet, burde hans røde klædedragt og store skæg samt tyrkiske rødder få advarselslamperne til at blinke rytmisk hos Morten Messerschmidt og andre nationalkonservativt populistiske konsorter. Ikke desto mindre giver vi ham glade og gerne adgang til vore hjem, fordi vi har tillid til, at han vil os det godt. I hjerterne tror vi på, at han ikke render med sølvkandelabrerne og drikker vores 15 år gamle Macallan-whisky, der står fremme i anledning af højtiden.
Vi er nemlig sikre på, at julemanden ikke er hverken en diabolsk musselmand eller for den sags skyld en rød lejesvend med drømme om at omstyrte den samfundsorden, vi kender og elsker som dansk velfærd med alt til faget henhørende. Han er god nok på bunden.
