Jeg savner den dybe stat. Ikke som den præsenteres i Hollywood-film, hvor hemmelige statslige organisationer kaster sig ud i hemmelige operationer mod hemmelige fjender. Hvor alt foregår i parkeringskældre, og protagonisten som udgangspunkt intet ved, men til sidst afslører sammensværgelsen. Og slet ikke i den form, som Trumpister mener, konspirerer mod demokratiet. Med menneskehandel, kannibalisme og pædofiliringe. Alt sammen styret fra et pizzeria. Naturligvis ikke.
Men jeg savner den dybe stat forstået som en socialiseret fællesmængde af værdier og holdninger i den politiske elite, der binder nationen sammen over tid og rum. Nogle grundlæggende pejlemærker og rammer for Danmarks indretning, udvikling og retning. Ikke mindst i centraladministrationen, som er så afgørende for det danske samfund. Vores økonomi, vores velfærd og vores demokrati.
