2 dage tilbage: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.
Kollage: Christine Vierø Larsen. Originalfoto: Jacob Ehrbahn, Jens Dresling

Regeringen trådte til med et svulstigt regeringsgrundlag med titlen ’Ansvar for Danmark’. Nu, i regeringens sidste dage, er der ingen, der vil tage ansvar for det, der kørte det hele i grøften: afskaffelsen af store bededag.

Netop i dét øjeblik stod SVM-regeringens monumentale hulhed tindrende klar

Kollage: Christine Vierø Larsen. Originalfoto: Jacob Ehrbahn, Jens Dresling
Lyt til artiklen

Løgnen om store bededag blev et passende punktum for SVM-regeringen - den mindst elskede regering i nyere Danmarkshistorie. Til gengæld den mest selvhævdende og selvgode. Ikke at forglemme den heldigste. Marineret i penge og den slags internationale kriser, der løfter selv den mest middelmådige politiker til statsmandens tinder.

En regering, der kunne bide skeer med de store. Som med Den Grønne Trepart med egne ord ændrede det danske landskab i et omfang, der bringer mindelser om Enrico Dalgas og Hedeselskabet. Som har oprustet for milliarder og milliarder, uden at nogen har mærket det mindste dræn i pengepungen. Som har foretaget et selverklæret paradigmeskift og derfor vil købe missiler, som kan tilgå mål i Rusland. Som har givet ordre om at skyde en ulv i Vestjylland. Som har været på forsiden af alverdens aviser og magasiner. Som sagde undskyld til Grønland for alt det, som de andre gjorde. Som løftede antallet af offentligt ansatte til nye højder. Som gav de største skattelettelser i mands minde. Alt sammen hyllet ind i et svulstigt regeringsgrundlag med titlen: Ansvar for Danmark. Udstyret med noget så pompøst som en præambel, fuld af sætninger a la: »Det er alvorlige tider for vores kontinent og for Danmark«, »Med dette regeringsgrundlag tager Danmark et historisk skridt i en svær tid« og ikke at forglemme den fænomenale finale: »….vi er klar til at påtage os ansvaret for at lede Danmark i en usikker tid«. Så siger vi det!

Vil du lytte med?

Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.

Få adgang til Politiken Lyd
Denne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
iPhone 17 Pro silver bottom left 1

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her