Oplyste græske politikere og tænkere skabte 430 år før Kristi fødsel en forhåbentlig udødelig styreform, de gav navnet ’demokrati’. Ordet består af to oldgræske ord for henholdsvis ’folk’ og ’styre’. Athen var folkestyrets hjemsted. Grækerne kendte også folkestyrets modpol, der betegnende nok var et fremmedord, hentet fra mindre oplyste regimer i Lilleasien. Dets navn var ’tyranni’.
Hvad der for snart 2.500 år siden rent sprogligt skjulte sig i dette udtryk, »tyranni«, har forskere ikke kunnet opklare. Men historien har siden til overflod givet os rædselsvækkende eksempler på, hvad vi i dag må forstå ved begrebet i dets mest ekstreme form. Machiavelli og hans skrift ’Fyrsten’ fra 1513 handler om dette emne. Men moderne diktaturer har stillet florentinerens vildeste forestillinger i skyggen. Folkemord som Stalins slave-helvede i Sibirien og det tyske holocaust var tyrannier af ubegribeligt omfang. Kina og Rusland er i dag velkendte eksempler på moderne, man dristes til at sige ’oplyste’ tyrannier. Men mindre kan også gøre det.
