Selv begyndte jeg med at flytte på plejehjem. Det lå få hundrede meter fra mit barndomshjem, og institutionen stod og manglede en opvasker den sommer sidst i 1980’erne, da jeg blev student.
Når man alligevel var i gang med tallerkner og bestik, kunne man lige så godt tage skridtet fuldt ud og ind i et af kollegieværelserne på toppen af alderdomsghettoen. Her behøvede man blot tage elevatoren ned i køkkenet om morgenen, og sov man over sig, skulle vores overøkonoma på godt og vel 200 pund nok sørge for morgenvækning på Gestapo-måden.
