0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Noget må gøres, når ens børn flytter hjemmefra

Stop tiden – den luskede tyveknægt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Selv begyndte jeg med at flytte på plejehjem. Det lå få hundrede meter fra mit barndomshjem, og institutionen stod og manglede en opvasker den sommer sidst i 1980’erne, da jeg blev student.

Når man alligevel var i gang med tallerkner og bestik, kunne man lige så godt tage skridtet fuldt ud og ind i et af kollegieværelserne på toppen af alderdomsghettoen. Her behøvede man blot tage elevatoren ned i køkkenet om morgenen, og sov man over sig, skulle vores overøkonoma på godt og vel 200 pund nok sørge for morgenvækning på Gestapo-måden.

Som regel var vi færdige med dagens dont et kvarter før tid og fordrev minutterne op til hel i kaffestuen med at stirre ud i luften. Smørrebrødsjomfruerne havde arbejdet på plejehjemmet i årevis, og en dag spurgte jeg en af køkkenets mest rutinerede damer, om tiden ikke var gået langsomt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

GÆLDER KUN I DAG: Få fuld digital adgang resten af året for kun 136 kr.

Køb nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts