Hvad har vi egentlig lært af boligboblen?

I min barndom byttede min familie ofte bolig med familier i Sydeuropa om sommeren. På den måde blev der råd til at tage på ferie som børnerig familie, og vi fik et unikt indblik i, hvordan en familie i Calabrien egentlig bor.

Vi kørte derned i bil eller med tog – flyrejser var en uhørt luksus – og efter sådan et par dages lang, bøvlet rejse var det praktisk at ankomme med fire børn til et hjem med myggespray, højstol, vaskemaskine og børneværelser fyldt med eksotisk plastiklegetøj. Jeg var derfor en af dem, der blev helt lykkelig, da Airbnb kom til verden. Det er genialt og på alle måder en udbygning af min barndoms home exchange-ferier – at man kan deles, sparer penge på dyre hoteller og bor mere personligt i andres hjem.

Nu, hvor Airbnb-tjenesten har kørt et par år, er jeg sgu mere lunken. Jeg har mange venner, der lejer ud gennem Airbnb. Ingen af dem gør det, fordi det er sjovt eller en fed måde at møde folk fra andre lande på. De gør det for at supplere deres indtægt og få penge til forbrug.