Mindre end 48 timer efter at resultatet af det amerikanske præsidentvalg var kendt, modtog den sydkoreanske præsident, Park Geun-hye, en opringning fra Donald Trump. I en 10 minutter lang samtale lovede valgvinderen, at han vil fastholde USA’s sikkerhedspolitiske alliance med Sydkorea, fordi begge landes vitale sikkerhedsinteresser er på spil.
For Park, der på hjemmefronten kæmper med den værste tillidskrise nogensinde, var Trumps budskab mere end blot beroligelse; det var også lidt af en kovending i forhold til hans erklæringer i valgkampen, hvor Sydkorea fik at vide (i et interview, han gav til CNN i marts), at landet bør indstille sig på at forsvare sig selv eller betale Washington mere for det udstationerede amerikanske militær.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























