I en meget voksen alder har jeg fået et fagligt idol, nemlig den belgiskfødte parterapeut Esther Perel. Noget af det fantastiske ved hende er, at hun punkterer de romantiske forestillinger om parforhold, så vi alle sammen kan være med igen, f.eks. myten om, at kærlighed og sexlyst hænger sammen i en 1:1-skala. At hvis bare du elsker nok, begærer du også den, du elsker. Sexlivet ses som en metafor på et pars generelle trivsel. En devise, der bliver boostet hos stort set alle vestlige parterapeuter og sexologer:
’Har I problemer med sexlivet, er det, fordi der er andre steder i relationen, der knirker. Fiks forholdet, og så vil erotikken igen blomstre af sig selv’, lyder det.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























