Danmark skal have sig en facebookprofil, siger kulturministeren – sådan cirka. Bertel Haarder er i færd med at præsentere Danmark på den måde, alle præsenterer sig på i de sociale mediers tidsalder: så smukke, så lykkelige, så dejlige. Det hedder en kanon, men minder om et solur: Tæl kun de lyse timer!
Danmark dejligst, kort sagt, ’and I’m all for it’, for nu at tale nudansk. Selv er jeg muligvis så dansk, at nogle vil synes, det er for meget. Jeg hejser flaget om søndagen, synger højskolesang hver morgen, elsker nordmænd og cykler så meget og i al slags vejr, at det mere end én gang er blevet psykologisk problematiseret.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























