Der lyder et brag fra børneværelset. Eller faktisk er det et ’krascch’.
En meget særegen lyd i hvert fald, en lyd, som kun opstår i én situation – når et stort Legosæt smadres mod et trægulv.
Umiddelbart efter er der stille i tre sekunder, nogen derinde ved godt, at den er gal. Så hører jeg et forsigtigt »ups«.
Der er dog kun én i familien, som bliver rigtig ked af det, og det er mig.
Der er tale om Lego Chima-mammutten ’Maulas is-mammut-tramper’ Det har ikke taget kort tid at samle den, lad mig bare sige det sådan.
Den er stor, den har kæmpe ben, som rykvis bærer den fremad. Den har store kanoner spændt på ryggen og indeni er der et kontrolrum til alle de små elefant- og ørne-Legokrigere.
For ung til madplanJeg havde det så fedt, da jeg samlede den, og min søn kiggede beundrende på mig i de timer, hvor monsteret langsomt tog form.
Bagefter var han virkelig glad for sit nye legetøj, men det var akkurat dér, mine kvaler begyndte.
For måske er der en grund til, at der står 8-14 år på æsken. En grund, som ikke alene går på sværhedsgraden i selve byggeriet. Man kan faktisk ikke lege med den, uden at den går i stykker. Ikke sådan som 4-årige leger i hvert fald. Og han var netop 4 år, vores ældste, dengang Maulas is-mammut kom ind i vores liv.
Det kørte af sporet
Da min yngste søn så fyldte 4, blev de smertefulde minder om Maulas is-mammut vækket til live igen. Ønskesedlen var fuld af Lego – ikke et eneste af sættene var beregnet til 4-årige.
Og så kørte det af sporet for mig.
Det var dér, jeg besluttede mig for at forbryde mig mod hele den danske legekultur, et ukendt antal pædagogiske principper og den fælles danske forståelse af børns frihed.
For at sige det ligeud har jeg limet min søns Legosæt.
Både Batmans fly, Jokerens damptromle, Ninjago-templet og flere andre ting. Klods for klods skilte jeg sættene ad og satte dem sammen igen fæstnet med små klatter superlim. Til sidst var jeg helt ør i hovedet. Ør af opløsningsmidlerne fra adskillige tuber lim, men også lidt af chokket over det, jeg havde gjort.
I Lego-filmen, som udkom i 2014, er filmens skurk en forretningsmand ved navn Lord Business, som har tænkt sig at lime hele Lego-verdenen sammen.
Rasende serie-furie kastrerer fodboldglad familiefarFor min skyld
Det svarer lidt til at slå fantasien ihjel. ’What it is is beautiful’ er sloganet i en Lego-reklame fra 1981. En lille pige holder stolt et noget ustruktureret Lego-byggeri frem mod kameraet. Det er lige, hvad Lego er. Glæden ved at skabe og se potentialet i klodsstrukturer, som ikke rigtig ligner. Når børnene bliver trætte af legetøjet, skiller de det ad, og skaber noget nyt.
Det er det, Lord Business vil ødelægge, og jeg har gjort mig medskyldig i, fordi jeg ikke bryder mig om uorden og ødelagt legetøj.
Lord Business er kynisk, han er vred, og han har noget ret særligt firkantet hår. Jeg er lidt i tvivl om, hvad hans lim-motiv er. Jeg er slet ikke vred, men jeg har et klart motiv, og jeg er nødt til at stå ved det:
Je suis Lord Business, og jeg har limet min søns Lego sammen for min egen skyld.
fortsæt med at læse
