Her i weekenden gennemgik jeg nogle ansøgninger fra journalister i et østeuropæisk land. De søger støtte til graverjournalistik, som deres medier ikke selv har råd til.
En af dem søger støtte til at undersøge politiets fartfælder. Hvorfor står de alle sammen på gode lige veje, men aldrig på farlige strækninger? Hvor går indtægterne hen? Kan man få et regnskab?
En anden vil se nærmere på et vejprojekt. En af regionens notorisk dårligste veje – jeg har selv kørt der – skal udbygges og forbedres. Der er brugt penge til de 150 kilometer i årevis, men foreløbig er der ikke skyggen af vejarbejdere for slet ikke at tale om vejtromler at se.
Vrede rumænere protesterer mod lavere straf for korruptionEn tredje undrer sig over ’sorte gravemaskiner’, der lige for øjnene af myndighederne ulovligt graver sten og grus.
I alle tilfælde er der tale om hypoteser. Ansøgerne har mistanker. Nu gælder det om at undersøge fænomenerne.
Men min erfaring fra tidligere ansøgningsrunder siger mig, at de rammer plet, når de begynder at grave i sagerne.
De færreste danskere tænker til daglig over, hvad det vil sige at bo i et land, hvor vi alle er lige for loven
Samtidig sidder jeg og glæder mig over at bo i et land, der igen er kåret til et af verdens mindst korrupte. Jeg tror, de færreste danskere til daglig tænker over, hvad det vil sige at bo i et land, hvor vi alle er lige for loven. Hvor byggetilladelser afgøres efter reglerne og ikke efter bestikkelsens størrelse. Hvor mord opklares. Kort sagt et retssamfund. Officielt bekæmper regeringen i det nævnte østeuropæiske land korruption, og myndighederne afslører bestikkelse helt op på ministerniveau. Men det er mest til pynt.
Som eksempel kan man se på et andet østeuropæisk land. Her afslørede man med mellemrum på cirka et år korruption i toldvæsnet – korrupte chefer på både nationalt og regionalt niveau. Ved nærmere eftersyn viste det sig at være et korruptionscirkus. Afsløringerne gik ud på at skabe plads, så nye korrupte chefer kunne komme til fadet. Der blev ganske vist med masser af pr og spin anlagt sager mod de afslørede chefer, men de endte mærkeligt nok aldrig i fængsel.
Statsansatte skal på kursus i at undgå korruptionEt par tal fra Rumænien, hvor korruption er det helt store tema, fortæller om, hvordan korruption kan brede sig. I 2016 sagsøgte antikorruptionskontoret næsten 1.300 embedsmænd og politikere i sager om svindel for i alt 1,9 milliarder kroner. Blandt de anklagede er 3 ministre, 17 parlamentsmedlemmer, 16 dommere og 20 statslige chefer. Som nævnt er Danmark atter nummer 1 på listen fra Transparency International over verdens mindst korrupte lande. Men det har taget lang tid at komme så langt, og længere tilbage i historien er vi såmænd også leveringsdygtige i virkelige storsvindlere.
Har De nogensinde hørt om Christian Birch? Han var konferensråd i den danske finansforvaltning og blev i april 1820 afsløret i bedrageri af ufattelige dimensioner. Han havde i en længere årrække gradvis pantsat og selv indkasseret penge fra nogle statsobligationer, han selv bestyrede. Under retssagen – han endte med livsvarigt fængsel – blev regningen gjort op til 1.219.00 rigsdaler sølvmønt. Eller næsten det samme som de årlige indtægter fra en af kongens vigtigste indtægtskilder, Øresundstolden.
Christian Birch var ludoman. Han brugte pengene til at spille for ...
Chokindgreb mod korruption bremser Indiens buldrende økonomiske fremgangSiden den og mange mindre sager i samme periode har den danske forvaltning systematisk arbejdet på at forhindre, stoppe og i givet fald straffe alle former for korruption.Det har ikkeforhindret, at retssystemet i disse måneder er travlt beskæftiget med at trevle en bestikkelsessag omkring it-firmaet Atea op. Sagen involverer tankevækkende nok folk fra Udenrigsministeriet, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, DSB og forsvaret. Et par af de første domme lyder på ubetinget fængsel, selv om vi økonomisk er i småtingsafdelingen med tv-apparater, mobiltelefoner og computere til mellem 4.000 og 50.000 kroner. De dømtes karrierer er nok også i vasken.
Jeg har, som det er fremgået, i flere år beskæftiget mig med korruption i Østeuropa. Det er en glidebane, hvor hænder meget, meget hurtigt lærer at vaske hinanden. Det drejer sig om milliardbeløb, der ender i private lommer i stedet for at blive brugt til skoler, sygehuse, veje og et velfungerende justitsvæsen.
Derfor kunne jeg ønske mig lidt større årvågenhed, lidt mere skepsis, i forvaltningen. Den såkaldte ’kinesersag’ i Udlændingestyrelsen blev afsløret af et tip udefra. Atea var også et tilfælde. Ligesom lænsningen af Skat. Korruption er som kræft. Der skal forebygges, holdes vågent øje og skæres væk. Hele tiden.
fortsæt med at læse
Rumænien opgiver at lovliggøre 330.000 kroners korruption
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























