Donald Trump på præsidentposten i Det Hvide Hus kan resultere i Benjamin Netanyahus politiske endeligt efter ti år som statsminister. Med præsidentskiftet har han mistet megen af sin politiske manøvredygtighed både i Washington og i Israel.
Netanyahu kunne slippe godt fra at sige nej til præsident Obamas fredsinitiativer. I de otte år, Obama sad i Det Hvide Hus, lykkedes det Netanyahu at forhindre oprettelsen af en palæstinensisk stat med hovedstad i den palæstinensiske del af Jerusalem og dermed besættelsens ophør – i øvrigt godt hjulpet på vej af formanden for det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.



























