Der er en god og en tvivlsom nyhed til dig, hvis du er studerende på et universitet.
Den gode er, at du snart kan arbejde på fuld tid og tage en kandidatuddannelse samtidig. Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) foreslår nemlig, at fremtidens bachelorer skal kunne tage en kandidat på fire år og samtidig give den fuld gas på arbejdet. I første omgang skal femten uddannelser tilbyde en erhvervskandidat som et forsøg. Uddannelsen skal have det samme indhold som en almindelig kandidat, men i stedet for to år får du fire år til at gennemføre. Til gengæld vanker der ikke uddannelsesstøtte til erhvervskandidater. For det er meningen, at du skal kunne leve af lønnen.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























