Er man den heldige ejer af en dyr villa, som man regner med at skulle bæres ud fra på en båre, kan man godt finde en flaske god bourgogne frem og fejre den nye aftale om boligskat. Det er nemlig især den ældre generation, der sidder i dyre ejerboliger, som forgyldes af det brede forlig, regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, Radikale og Socialdemokratiet.
Den komplekse boligaftale betyder i store træk, at ejerne af kæmpevillaerne i Nordsjælland er vinderne, mens taberne er de unge, der endnu ikke har købt egen bolig, lejerne og velfærdssamfundet i det hele taget.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























