Da blasfemiparagraffen for nylig blev ophævet efter at have været del af dansk lovgivning i 150 år, skete det efter et broget parlamentarisk forløb. Alle de små partier var for en afskaffelse af paragraffen, mens liberale Venstre af svært gennemskuelige grunde var imod. Socialdemokratiet, som gennem lange perioder i partiets historie har kæmpet for paragraffens afskaffelse, endte af endnu mere uransagelige årsager med at blive den eneste parti, som gik ind for at bevare den.
Da både V og S var for at bevare paragraffen indtil det allersidste, var det reelt op til Alternativet, om flertallet ville gå den ene eller anden vej. Det nye parti blev tungen på vægtskålen, og da det valgte side, fulgte Venstre trop for ikke at få et flertal imod sig. Alternativets holdning viste sig at være afgørende i et vanskeligt spørgsmål om forholdet til religion.
