Det var nogle dramatiske dage i begyndelsen af juni 2013. Ordførerne for alle de forligsbærende partier, minus Enhedslisten og Liberal Alliance, var samlet i Undervisningsministeriet. Nu skulle de sidste de sidste politiske søm bankes i et nyt forlig om folkeskolen. Optakten havde været lang og opslidende for alle parter. Lærerne var sure, fordi de var blevet kørt over af politikerne. Pædagogerne vidste ikke, om de var købt eller solgt. Og skolelederne og kommunerne var utålmodige. Nu skulle den store reform i kassen, ikke mere snak.
Men hvad skete der? Pludselig var det ikke bare den konservative skoleordfører Vivi Kier, der kom til forhandlingerne i Frederiksholm Kanal. Med sig havde hun partiformand Lars Barfoed, og han så målrettet ud. De to K-politikere var da heller ikke mange minutter i ministeriet, før de atter trådte frem for pressen:
