Globaliseringen har sin særlige mangel på moral, det er de færreste nok i tvivl om. Panama-papirerne og paradis-papirerne har afsløret multinational skatteunddragelse af så enormt et omfang, at det er svært at rumme og ligesom hæver sig fra det konkrete til det abstrakte.
Godt nok er der firmanavne på Nike, Facebook, Apple; og ganske vist er der konkrete personer som en islandsk statsminister, en amerikansk handelsminister og en britisk Queen, der i mere end én forstand har fået kroner og øre i klemme; ja, og vel er det flot, at flere hundrede medier har fundet sammen internationalt om at konfrontere de mastodontiske skattefiduser. Men alt i alt er hele fænomenet så ufatteligt og dog så nemt forståeligt, at det blot bekræfter, hvad alle ved: at uligheden i den globaliserede markedsøkonomi er ude af kontrol.
