Vi er nu så tæt på undergangen, at børn skal have den grusomme sandhed lige mellem øjnene. Det går ad helvede til, og det er vores egen skyld. Det vil være moralsk forkasteligt at skåne de mindste for virkelighedens skræk og rædsler. Sådan lyder det i en opsang fra filosof Arne Johan Vetlesen og sociolog Rasmus Willig. De to har skrevet en ny bog ’Hvad skal vi svare?’. Den tager en barsk tørn med klimakrisen.
Da jeg hørte disse eksperters dommedagsbasuner, blev de tunge toner forstyrret af tanker om knald i låget. Ikke fordi jeg tror, denne verden er et godt sted. Ikke fordi fremtiden tegner lys. Ikke fordi falsk optimisme får mig til at mene, at klimakrisen går over af sig selv. Mest fordi jeg så mine to nærmeste rollinger for mig. De er megaseje. Men de er også skrøbelige og sårbare som de fleste børn.
