Kina. Et mægtigt rige, der ikke dur til andet end at kopiere og masseproducere. Et rige uden kreative. Et rige, hvor alle snyder med alt, lige fra Pisa-prøver til fødevarer. Et rige befængt med korruption, krænkelser af menneskerettigheder og en forfærdelig forurening.
Der er en del sandhed i udsagnene, men vær ikke blind for, hvad der også sker i Kina i disse år. Tro ikke, at Vesten længere er bedst til alt – bedre end nationen, der opfandt papiret og den trykte presse, krudt og fyrværkeri, kompas og seismograf, porcelæn samt måske tilmed alkohol. Det vil være så dumt at overse udviklingen i innovation og effektivitet, for Kina buldrer af sted.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























