0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En god dag for holdbare CPR-numre, og en dårlig dag for Absalon, som altså ikke igangsatte Roskilde Domkirke

Hver dag kårer Politiken, hvem der har haft en god dag - og hvem der har haft en dårlig dag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

CPR. Listen over fejlslagne systemer i den offentlige forvaltning er lang; tag bare Sundhedsplatformen, Skats EFI og Arbejdsmarkedsstyrelsens Amanda. Men for 50 år siden lykkedes det rent faktisk det offentlige at opfinde et system, som ikke kostede milliarder af kroner, og som stadig fungerer den dag i dag til trods for den eksplosive digitale udvikling. Der er tale om Det Centrale Personregister, CPR – et ticifret nummer bestående af fødselsdato og en sikkerhedskode. Til Kristeligt Dagblad fortæller flere eksperter om den succes, cpr-nummeret har været og stadig er. I dag følger det os overalt fra vugge til grav og fra e-boks til lægen. Systemet kom til verden i foråret 1968, hvor politikerne ønskede en præcis identifikation af borgerne i forhold til at opkræve skat. Det fungerede jo sådan set godt i mange år, indtil man overlod opkrævningen til et nyt system.

Absalon. Det kan godt være, at danmarkshistoriens mest kendte biskop grundlagde København og alt muligt, men igangsætte byggeriet af Roskilde Domkirke, det gjorde han alligevel ikke. Det siger arkitekturhistoriker Thomas Bertelsen fra Nationalmuseet til flere sjællandske aviser. Han har siden september undersøgt kirkens indre og ydre som led i et forskningsprojekt. Det har ellers heddet sig, at Absalon igangsatte byggeriet af domkirken i 1170’erne i romansk stil, hvorefter hans nevø og efterfølger som biskop, Peder Sunesen, havde forkastet planerne og derpå fortsat byggeriet i gotisk stil. Men den teori holder altså ikke, konkluderer forskeren på baggrund af sine undersøgelser. Absalon overlod bispejobbet i Roskilde til sin nevø i 1191, og ifølge Thomas Bertelsen er kirkebyggeriet snarere begyndt omkring år 1200.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere