Efter få minutter måtte vi opgive. Min far havde ringet for at høre, hvordan racerløbet gik, men det var umuligt at tale sammen. Jeg kunne nemlig slet ikke høre, hvad han sagde, og han kunne ikke høre, hvad jeg sagde, så vi lagde røret på.
Det var oktober 2006, og jeg boede på en racerbane. Surfers Paradise på den australske østkyst blev hvert år omdannet til et inferno af racerbaner i tre dage, når det såkaldte Indy Car-løb blev afholdt. Det minder om et formel 1-løb. Små hurtige biler, der suser rundt på en bane af godt 5 kilometers længde i byens gader.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.



























