Den forventede straffeaktion mod Bashar al-Assad for giftmassakren af civile i Douma er begrundet i moralsk forargelse. Den har intet militært sigte. Assad har takket være alliancen med Rusland og Iran vundet borgerkrigen, og det må resten af verden affinde sig med. Straffeaktionen har heller ikke pædagogisk formål. Assad er recidivist, og hvis han finder det nødvendigt, vil han atter anvende giftstof som kampmiddel mod civilbefolkningen.
Assad kom ikke på bedre tanker, efter at præsident Trump for et år siden affyrede 65 krydsermissiler mod syriske militære installationer, og der er ingen grund til at tro, at nattens angreb fra USA, Storbritannien og Frankrig vil skræmme ham.
Da straffeaktionen ikke har militært sigte, ej heller et pædagogisk, og da den næppe vil skræmme andre despoter fra at bruge lignende metoder, især ikke hvis de kan regne med russisk beskyttelse i Sikkerhedsrådet, er der kun én solid begrundelse for at straffe Assad, og det er hævn.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar