Som tv betragtet kunne den amerikanske Kongres’ afhøring af Mark Zuckerberg i sidste uge ikke være gået bedre. Det var på talrige planer utrolig fascinerende at se den aldrende klassiske politiske magt krydse klinger med den unge revolutionære techfyrste.
Det var generationernes kamp, det var det politiske systems kamp mod techgiganterne, på sin vis hele verdens kamp for at bevare bare et minimum af privatliv i fremtiden. Det var på én gang underholdende, vigtigt og skræmmende.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























