Jeg var i Gaza for et par år siden – ikke så lang tid efter den massakre i 2014, hvor Israels overlegne hær havde dræbt over 2.000 palæstinensere, såret mindst 10.000 og sønderbombet et ukristeligt antal boliger.
Dér, mens jeg stod i ruinerne, som lignede Dresden efter Anden Verdenskrig, fik jeg øje på to drenge på omkring 12 år. De samlede løsrevne mursten op på en kærre med træhjul, som de selv havde bygget – for nu skulle de igen til at bygge deres liv op.
