Det er omsonst at forsøge at forstå Donald Trumps opfordring til de iranske ledere i denne uge om at mødes, »når det skal være, og hvor det skal være« uden forhåndsbetingelser. Og hvad mener Trump egentlig med, at et møde vil være »godt for os og for verden«?
Det er muligt, at forklaringen på Trumps usammenhængende udtalelser og hans optræden under mødet med Vladimir Putin i Helsinki i sidste måned er den simple, at manden er dum.
Man kan, siger psykologer, eje emotionel intelligens og samtidig lide af total mangel på intellektuel intelligens. Trumps emotionelle intelligens kan i den forstand forklare hans politiske instinkt, som muliggør, at han forstår sine vælgere, deres ønsker og frygt og kan manipulere dem til sin fordel.
Den britiske filosof Bertrand Russell mente, at den fundamentale årsag til uroligheder i vor moderne verden er, at de dumme er overbevist om deres egen fortræffelighed, mens de intelligente er i tvivl. Men lad nu Trump ligge.
Det er interessant at se på, hvordan præsteskabets ledelse i Teheran reagerede på Trumps opfordring. Og det er faktisk lettere at analyse end Trumps pludselige indskydelser. Anskuet udefra er iransk politik måske ikke fornuftig, men den er i det mindste rationel.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar