Blandt sommerens mere triste og dystre nyheder på den internationale kulturfront var rapporterne fra Beijing om, at bulldozere havde jordet det værksted, som er blevet anvendt af Kinas mest kendte nutidskunstner, Ai Weiwei. Dermed er denne berømte lokalitet på den mest brutale vis ufrivilligt forvandlet til en installation, hvor murbrokkerne signalerer en lukning for den landflygtige kunstnersjæls tilbagevenden til hjemlandet.
Når ikke Ai Weiwei er på farten for at udvikle sine kunstformer, der har et millionstort publikum uden for Kina, bor han i Berlin. Systemkritikerens valg af destination skyldes galleriejeren Alexander Ochs, der har været en af Ai Weiweis mest aktive støtter, siden de kinesiske myndigheder arresterede kunstneren i 2011 på basis af anklager om skatteunddragelse og regnskabsfusk.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























