Der er to mænd i verden, der bestandig krydser min vej. Den ene er ham, jeg foragter. Den anden er ham, jeg beundrer:

Den første er en usympatisk nar med autoritære træk, som altid tænker på sig selv først. En mand, der vil det mirakel, der hedder Vesten, til livs. Den anden er en sympatisk statsmand, der konsekvent kæmper for noget større end sig selv. En mand, der står vagt om demokrati og menneskerettigheder, fordi han ved, at det mareridt, som hedder totalitarismen, er en reel trussel. De hedder begge Donald til formand, men de er som fra to forskellige planeter: