8 minutter. Så lang tid vil der gå, før vi mennesker opdager, hvis solen slukker. Eller sådan udspillede scenariet sig i hvert fald i min barnefantasi, når jeg lå vågen i køjesengen og spekulerede på, om det mon ville ske. Jeg forestillede mig lyden af det: ’Puf’ og så en let hvislen. Som en gigantisk glødepære, der springer.
Samme naive logik har rodfæstet sig i en krog af min hjerne, når jeg tænker på en fremtid under klimaforandringer. Til melodien af klimadebattens dommedagsretorik dukker den op som billeder af en enorm flodbølge, der en dag vil skylle ind over alt land og rive huse, dyr og mennesker med sig.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























