Om godt to uger er der midtvejsvalg i USA – og allerede nu er jeg syg af bekymring for, at det bliver endnu en triumf for Donald Trump og republikanerne og endnu et sviende nederlag til demokraterne. Sejrer republikanerne igen, vil de og Trump med god ret se det som en blåstempling af deres kurs og politik.
Indtil videre peger meningsmålingerne ganske vist stadig på en klar sejr til demokraterne, der står til at genvinde kontrollen med Repræsentanternes Hus og måske endda har en lille chance for at få flertallet tilbage i Senatet.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























