Klumme afHans Davidsen-Nielsen

Journalist

En god dag for grundloven ... En dårlig dag for præsident Putin

Lyt til artiklen

En god dag for ...

Grundloven. Hvordan Zoos nye beboere, Xing Er og Mao Sun, har det i skrivende stund i deres nye omgivelser, skal være usagt. Men forhåbentlig får pandaerne de hen ved 40 kilo bambus i døgnet, de har krav på. Til gengæld lader det til at ligge fast, at grundloven er i anderledes fin form end i 2012. Under et kinesisk præsidentbesøg fik fredelige aktivister knægtet ytringsfriheden og frataget deres tibetanske flag af politiet. Siden blev sagen til en skandale og endte i en stadig verserende undersøgelse. Men ordensmagten holdt sig i skindet, da Ekstra Bladets udsendte troppede op ved den royale pandaindvielse i fuldt Tibet-kostume. Betjentene stod pænt med foldede hænder på ryggen, men til gengæld kiggede de fremmødte kinesiske repræsentanter underligt, forlyder det.

En dårlig dag for ...

Præsident Putin. Den kolde krig sluttede aldrig rigtig, og mottoet ’min fjendes fjende er min ven’ lever fortsat. Derfor må det ærgre magthaverne i Kreml, at Ecuadors ambassade i London nu har åbnet døren efter syv år og ladet britisk politi anholde den australske WikiLeaks-stifter, Julian Assange. Engang blev aktivisten båret rundt på skjolde, men siden har en række afsløringer sået alvorlig tvivl om, hvor ædle den såkaldte whistleblowers motiver i virkeligheden er; især i sagen om Hillary Clintons lækkede e-mails til fordel for Donald Trump op til præsidentvalget i 2016. I Moskva begræder NSA-afhopperen Edward Snowden anholdelsen og kalder det »et mørkt øjeblik for pressefriheden«, hvis Assange nu havner i amerikansk fængsel. Giv ham dog asyl i Rusland.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her