Han var næppe mere end 11 år, men hans øjne var insisterende, da han pludselig spærrede vejen for mig på fortovet og bare sagde: »Jeg er sulten«.

En mager knægt var han, og jeg gravede i lommerne efter nogle penge, men han rystede på hovedet, tog mig i hånden og trak mig ind i et supermarked. »Hvad vil du spise«, spurgte jeg. Til min forbavselse tog han en hel kylling op af køledisken og lagde den i min kurv, derpå en pose pasta og nogle tomater og på vejen mod kassen snuppede han også lige en pakke bleer. »Min lillesøster har ikke flere«, sagde han. Jeg havde taget ham for et gadebarn, men han boede i et af de store slumkvarterer i Buenos Aires, og nu havde han skaffet mad til hele familien den dag. Jeg kunne ikke lade være med at smile ad hans frejdighed.