Hvis Trump havde håbet, at han ville udløse fred mellem Israel og palæstinenserne og gøre sig fortjent til nobelprisen med sin fredsplan – »århundredets plan«, siger han – bliver han nok skuffet.
Den vil hverken give fred eller nobelpriser – det skulle da i givet fald være en pris i fysik for at få en naturstridig plan til at leve. Eller en pris i litteratur for sin ufattelige fiktion om en mægler, der kun forhandler med den ene side for at forære den anden sides ejendom bort. Som en amerikansk B-roman om en kikset magthaver, der desperat søger anerkendelse, mens han træder i al den spinat, han kan få øje på, kunne den måske fungere. Som fredsplan dur den ikke.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























